Hej alle,

Her foelger den laenge ventede rapport fra World Cuppen i Tokyo:

Der var 71 faegtere til start om loerdagen. Da jeg kom frem til hallen havde arrangoererne meldt mig til som Patrick Joergensen. Det fik jeg dog hurtigt aendret. Det viste sig nemlig, at jeg med min rette identitet var berretiget til at gaa direkte i top 64, idet jeg var en af de 16 bedst seedede i turneringen. Paa andendagen ventede dog en raekke svaere kampe.

Den japanske turneringsledelse havde besluttet at lade alle med 2 sejre i puljen ryge ud med det samme, var 64-tableauet ikke komplet trods de 71 starter, og det betoed at jeg kom direkte i top 32 om soendagen.

Min foerste kamp var da mod Alphonzo Carter fra USA. Carter er fjerdemand paa det amerikanske landshold, og en staerk faegter. Jeg havde set ham faegte i Shanghai, idet jeg havde fulgt nogle af det amerikanske holds kampe. Det troede jeg vile vaere en fordel, fordi jeg dermed kunne laegge en taktik fra kampens start. Jeg saa ogsaa Carters foerste kamp i 64-tableauet for at faa mere indsigt i hans faegtning. Den vandt han overbevisende 15-5,
og jeg vidste det ville blive en svaer kamp.

Det viste sig dog at blive endnu svaerere end jeg havde forudset. Den taktik jeg lagde fra starten viste sig at vaere helt fejlslagen. Jeg vidste at Carter tog Kontra-sixt hver gang han blev angrebet, saa jeg regnede med at det var nemt at provokere paraden og lave degagement. Jeg havde dog glemt at Carter er lille, venstrehaandet og meget bevaegelig (den sorte Mads Hejrskov, hehe), og dermed praktisk talt umulig at traeffe med det nye
meldesystem. Det betoed at Carter hurtigt kom foran 5-1 paa forskellige modstraekninger og genoptagelser. Jeg valgte dog at aendre taktik og begyndte at presse Carter op og ned af pisten dog uden at afslutte mine angreb. Dermed fik jeg aabnet op for Carters defensiv, han begyndte at lave sine modangreb paa daarlige tidspunkter og jeg kunne parere dem let og
saette riposten. Langsomt fik jeg indhentet Carters forspring, og ved pausen var stillingen 10-9 i mit favoer. Da besluttede jeg at vente paa at Carter kom frem og lade ham skabe kampen. I starten gjorde han ingenting, men da det gik op for ham at tiden arbejdede til min fordel, begyndte han at angribe. Det var tydeligvis ikke hans game, og jeg vandt let 15-11 paa forskellige parade-riposter.

Ved staevnet i Tokyo klarede de japanske unge faegtere sig rigtig godt. Blandt andet tabte OL-finalisten Richard Kruse (GBR) og Joshua Mgguire (Can) til japanske faegtere. Det viste sig dog at vaere til min fordel. I top 16 fik jeg nemlig en japansk faegter (Timoto) der meget overraskende havde vundet over Husham Hindi Khaled fra Canada i top 32. Jeg var meget lettet over ikke at skulle faegte mod Khaled, der er en rigtig staerk faegter.

Timoto viste sig dog at vaere meget dygtigere end foerst antaget. Jeg havde selvfoelgelig undervuderet hans styrke fra start og kom bagud 7-4. Derefter lagde jeg press paa japaneren for at indhente forspringet. Jeg lavede lange angreb, eller fingerede lange angreb og derefter parade-ripost paa japanerens modangreb. Det virkede og jeg kom foran 11-9 midt i anden periode. Derefter begyndte jeg at vente paa Timoto, ligesom jeg havde gjor mod Carter. Det viste sig at Timoto ikke var interesseret i at lave noget som helst foer 15 sekunder foer tid hvor han begyndte at angribe. Der var dog for sent og jeg kunne tage et par parade-riposter, mens hans angreb lykkedes et par gange. Kampen sluttede 13-11.

I finalen ventede Okazaki fra Japan. Okazaki er OL-deltager fra Sydney og tidligere bronzemedalist fra World Cupppen i Venedig. Desuden havde han lige vundet stort over Kruse (GBR), og jeg vidste at der ventede endnu en svaer kamp. Kruse havde brokket sig meget over at Okazaki daekkede sit traeffefelt med venstre haand og sin maske, saa jeg bad om to haanddommere fra kampens start. Det viste sig dog ikke at hjaelpe stort, da min haanddommer i foerste periode var japaner. Okazaki kom foran 11-4 paa 11 modangreb hvor han parerede skiftevis med sin maske, skiftevis med sin venstre haand (han er hoejrehaandsfaegter) og sidedommeren sagde ingenting. Jeg var rasende. Efter foerste periode blev min sidedommer dog skiftet ud med en kuwaiter, og det aendrede vaesentligt ved tingene. Hver gang jeg angreb fik Okazaki roedt kort for at daekke traeffeltet paa ulovlig vis. Det var dog for sent at aendre udfaldet af kampen og Okazaki vandt 15-11.

Alt i alt er jeg dog meget tilfreds med min placering. Jeg endte paa en 5te plads hvilket er mit bedste World Cup-resultat til dato. Det vigtigste var dog at jeg faegtede, hvad jeg selv foelte var den bedste faegtning jeg nogensinde har praesteret. Desuden rykker jeg vaesentligt op ad verdensranglisten til nr. 52. Det maa derfor saaledes siges at vaere en meget tilfredsstillende praestation, og jeg synes det tyder godt for fremtiden.

I morgen gaar turen hjem til Koebenhavn efter et kort stop-over i Shanghai.
I maa alle ha det godt til vi ses.

KH Alexander

Rapport fra Shanghai 2005

august 22, 2006

Asien-turen forloeber indtil videre som planlagt. Vi har traenet her i fem dage nu, og det har vaeret gode traeninger med masser af gode faegtere. De foerste tre dage traenede vi i det Shanghais elitecenter, med de kinesiske faegtere og Tomer Or fra Israel. Kineserne er hurtige, men langsommere end koreanerne. Til gengaeld er de mere afventende og faegter taktisk klogere end koreanerne. I dag er Andrey ankommet og jeg har faet en lektion i hotellets squash-hal! I morgen er der fridag og saa faegter vi loerdag og soendag. Staevnet er fuldt besat, med alle de staerkeste faegtere fra hele verden. Alle de store nationer er her med 20 faegtere hver, saa vi skal nok faa kamp til stregen. Det glaeder jeg mig til.

I weekenden i Korea endte jeg paa en 23ende plads, hvilket er mit bedste world cup resultat nogensinde. Der var 107 deltagere til start og konkurrencen var haard, med mange dygtige baade europaeiske og asiatiske faegtere. I foerste runde faegtede jeg med Andreys kyndige raad, noget af det bedste faegtning jeg hidtil har praesteret og vandt 5 ud af 6 kampe. Det var heldigvis nok til at jeg blev placeret blandt de 16 bedste puljefaegtere og dermed gik direkte videre til de 64 seedet nr 26. Paa andendagen skulle jeg saa moede portugiseren Goncalves som er en haard modstander jeg ikke har slaaet tidligere. Men igen fik jeg – assisteret af Andrey – faegtet overbevisende og vandt 15-13 (efter at vaere foran 14-10). Til sidst skulle jeg faegte mod C.D. Ha fra Korea, der er world cup vinder fra denne saeson, og i den kamp fik jeg aldrig en chance. Han var meget hurtigere end mig, og i stedet for at proeve at stoppe ham paa midten af pisten, begyndte jeg at loebe frem og tilbage med ham fra den ene baglinie til den anden. Det spil var han klart bedst til og det resulterede i et 15-6 nederlag. Andrey doemte begge dage (blandt andet finalen paa herrefleuret!), men han havde alligevel tid til at coache mig, foer og under, alle mine kampe bortset fra den sidste, og det hjalp mig meget. Jeg er derfor glad for at jeg fik muligheden for at tage paa denne tur, der indtil videre har vaeret en stor succes for mig personligt. Derudover har Andrey ogsaa faet set en masse international faegtning, og det er vigtigt saa han kan holde sig opdateret med hvad der foregaar rent faegtemaessigt i verden. Jeg skal hilse fra Kasper der ligeledes kom i top 32 i Korea. Paa nuvaerende tidspunkt er vi i Shanghai paa traeningslejr og skal faegte world cup loerdag og soendag.

Her foelger foerste rapport fra min Asien-tour. Jeg floej fra Koebenhavn torsdag eftermiddag for at deltage i den foerste af tre world cups i Asien, nemlig SK Telecom Trophee i Seoul. Allerede ved ankomsten fredag aften iSeoul var der problemer. Min faegtetaske var ikke med flyveren! Da jeg skulle faegte naeste morgen var jeg noedsaget til at laane udstyr. Det lykkedes mig loerdag morgen inden konkurrencen at have et helt saet faegtetoej og to fleuretter. Eneste problem var nu at faa overtalt FIE observatoeren fra Kina om at jeg skulle have lov til at stille op med koreansk nationalmaerke paa faegtetoejet, og KIM paa ryggen. Det lykkedes ogsaa efter konsultation med Rene Roch (det er rart at have en far der kender mennesker i FIE). Nu var jeg klar til foerste runde, men uden mit eget udstyr og med kun 3 timers soevn.

Alligevel lykkedes det mig at vinde 4 kampe i puljen og faegte to 5-4 nederlag, hvilket resulterede i at jeg lige netop gik direkte i top 64 efter puljen. Enedelig var mit held vendt! Jeg var fuldstaendig faerdig efter foerste runde, og ville ikke have haft nogen mulighed for at faegte en kamp til femten og vinde.

Efter en god nats soevn startede faegtningen kl 9 om morgenen. Mit udstyr var stadig ikke kommet, og jeg faegtede i kinesiske sko, koreansk faegtetoej og med belgiske fleuretter. Min foerste modstander var pudsigt nok Marc Pichon fra Belgien, vis fleuretter jeg faegtede med. Taenk hvis han skulle tabe til sin egen fleuret! Det lykkedes mig dog heller ikke at snoere
Pichon. Kampen var praeget af det nye meldesystem og alle touche blev sat paa kontra-angreb. Naar Pichon angreb fik jeg point, og naar Jeg angreb fik Pichon point. Kampen boelgede frem og tilbage, men ved stillingen 10-10, besluttede jeg at det var tid til at angribe. Det gjorde jeg 5 gange og tabte derfor 15-10… Tak Rene Roch, fordi du har skaenket os dette formidable meldesystem, der har forvandlet fleuretten til en daarlig parodi
paa kaardefaegtning!

Nu gaar turen videre til Shanghai hvor der venter to ugers traeningslejr med det kinesiske landshold samt et nyt World Cup staevne. Jeg mangler stadig alt mit udstyr, og der er ikke udsigt til at jeg faar det foreloebig. Saa hvordan jeg faar vinklet den i Shanghai maa tiden vise… Rapport foelger.

World Cup i Venedig 2005

august 11, 2006

af: Alexander Normann Jørgensen

Det nye system på fleuret har vendt en del op og ned på resultaterne i sæsonens tre første world cups. Der har været en del usikkerhed blandt fægterne, om hvordan systemet vil ændre fleuretfægtningen i fremtiden. World cuppen i Venedig bød også på en del overraskelser, men det var dog de rutinerede fægtere der til sidst trak det længste strå.

Hellerup fægtere til start var: Kasper Peterson, Karim Meaouia, Mads Hejrskov og undertegnede. Feltet var meget stærkt – måske det stærkeste jeg har prøvet – alle de store fægtenationer kom med fuldt hold. Karim og Mads levede ikke op til de høje forventninger og tabte begge alle deres kampe og røg ud i første runde. Kasper derimod fægtede meget stærkt og fik fire sejre i en svær pulje. Han vandt over Vianello fra Italien, Juhasch fra Ungarn, Daraban fra Rumænien og Jault fra Frankrig. Kasper tabte dog til Rigine fra Rusland og Magni. Det betød at Kasper i udslagningen skulle møde Anatole Richter fra Østrig, umiddelbart en overkommelig modstander. Men Richter var godt forberedt på fægtningen med det nye system og kom hurtigt foran med fire-fem touche. Herefter skiftedes de to fægtere til at sætte touche, indtil Kasper bed fra sig og hentede 4 touche i træk til stillingen 13-12 til Østrigeren. Kampen endte dog i Østrigsk favør til slutresultatet 15-12. Kasper var temmelig skuffet efter kampen og mente at han burde have haft nemt ved at slå Østrigeren. Kasper fik dog også hentet en del erfaring om hvordan man skal fægte med det nye system, og ser frem til resten af den spændende sæson, og ikke mindst VM i Leipzig.

For mit eget vedkommende bød world cuppen i Venedig på en god mulighed for at få indhentet erfaring med det nye system, og måske skrabe nogle flere point sammen til verdensranglisten. I første runde fægtede jeg udemærket i de første fem kampe. Det resulterede i sejre over Huang fra Kina, Oneto fra Italien og Gallican fra Frankrig, men nederlag til Kreiss fra Ungarn og Hinterseer fra Østrig.

Til sidst ventede Debic fra Kroatien, en solid fægter som jeg ofte har fægtet mod før. En sejr i denne kamp ville give en overkommelig modstander i udslagningen. Jeg havde lagt en plan inden kampen. Jeg ville satse på angreb på forberedelsen. Det lykkedes tre gange i træk, til stillingen 3-0 i mit favør. Men Debic ændrede taktik: han lavede en kort forberedelse og så parade-ripost på mit angreb. Jeg prøvede angreb på forberedelsen to gange mere men han havde regnet den ud… Nu stod den 3-3. Næste frase forsøgte jeg med et langt komposeret angreb der egentlig var rigtigt timet, men Debic dukkede sig og jeg ramte over hans maske: 4-3 til Debic. Jeg valgte at prøve samme taktik som Debic. Jeg ventede på hans angreb og dukkede mig idet han afsluttede. Men Debic ramte mig på skulderen og afgjorde dermed kampen til resultatet 5-3.

Det var en ærgerlig afslutning på en pulje hvor jeg ellers havde fægtet godt. Jeg var foran 3-0 mod Debic og burde have vundet uden problemer ved at være lidt mere tålmodig. Med fire sejre i puljen, i stedet for tre, ville jeg have haft en overkommelig modstander i udslagningen. Men sådan gik det ikke. Jeg fik Robin fra Frankrig, en tidligere top-16 fægter, der længe har været på det franske worldcup-landshold. Jeg kæmpede så godt jeg kunne mod den franske fægter og den italienske dommer. Kampen sluttede 15-10 i fransk favør, efter jeg havde fået 2 røde kort og et par andre fejlkendelser smidt efter mig. Det var nu ikke særlig overraskende, man bliver konsekvent snydt når man kommer fra en lille fægtenation. Konklusionen er derfor, at jeg selv smed min chance for at komme i top 64 væk i den sidste puljekamp, da jeg var foran 3-0 mod Debic. Min verdensranglisteplacering er derfor uændret som nr 63.

Generelt er jeg dog tilfreds med min fægtning og ser frem til sæsonens næste world cup. Jeg fik mere styr på fægtningen med det nye system og har fået overblik over hvilke elementer jeg skal forbedre i min fægtning for at indrette mig på de nye forudsætninger.

Resultater:
Salvatore Sanzo, Italien
Jun Zhu, Kina
Ralf Bissdorf, Tyskland
Benjamin Kleibrink, Tyskland
67. Kasper Peterson
76. Alexander Normann Jørgensen
113. Mads Hejrskov
114. Karim Meouia