Rapport fra World Cup i Tokyo 2005

august 22, 2006

Hej alle,

Her foelger den laenge ventede rapport fra World Cuppen i Tokyo:

Der var 71 faegtere til start om loerdagen. Da jeg kom frem til hallen havde arrangoererne meldt mig til som Patrick Joergensen. Det fik jeg dog hurtigt aendret. Det viste sig nemlig, at jeg med min rette identitet var berretiget til at gaa direkte i top 64, idet jeg var en af de 16 bedst seedede i turneringen. Paa andendagen ventede dog en raekke svaere kampe.

Den japanske turneringsledelse havde besluttet at lade alle med 2 sejre i puljen ryge ud med det samme, var 64-tableauet ikke komplet trods de 71 starter, og det betoed at jeg kom direkte i top 32 om soendagen.

Min foerste kamp var da mod Alphonzo Carter fra USA. Carter er fjerdemand paa det amerikanske landshold, og en staerk faegter. Jeg havde set ham faegte i Shanghai, idet jeg havde fulgt nogle af det amerikanske holds kampe. Det troede jeg vile vaere en fordel, fordi jeg dermed kunne laegge en taktik fra kampens start. Jeg saa ogsaa Carters foerste kamp i 64-tableauet for at faa mere indsigt i hans faegtning. Den vandt han overbevisende 15-5,
og jeg vidste det ville blive en svaer kamp.

Det viste sig dog at blive endnu svaerere end jeg havde forudset. Den taktik jeg lagde fra starten viste sig at vaere helt fejlslagen. Jeg vidste at Carter tog Kontra-sixt hver gang han blev angrebet, saa jeg regnede med at det var nemt at provokere paraden og lave degagement. Jeg havde dog glemt at Carter er lille, venstrehaandet og meget bevaegelig (den sorte Mads Hejrskov, hehe), og dermed praktisk talt umulig at traeffe med det nye
meldesystem. Det betoed at Carter hurtigt kom foran 5-1 paa forskellige modstraekninger og genoptagelser. Jeg valgte dog at aendre taktik og begyndte at presse Carter op og ned af pisten dog uden at afslutte mine angreb. Dermed fik jeg aabnet op for Carters defensiv, han begyndte at lave sine modangreb paa daarlige tidspunkter og jeg kunne parere dem let og
saette riposten. Langsomt fik jeg indhentet Carters forspring, og ved pausen var stillingen 10-9 i mit favoer. Da besluttede jeg at vente paa at Carter kom frem og lade ham skabe kampen. I starten gjorde han ingenting, men da det gik op for ham at tiden arbejdede til min fordel, begyndte han at angribe. Det var tydeligvis ikke hans game, og jeg vandt let 15-11 paa forskellige parade-riposter.

Ved staevnet i Tokyo klarede de japanske unge faegtere sig rigtig godt. Blandt andet tabte OL-finalisten Richard Kruse (GBR) og Joshua Mgguire (Can) til japanske faegtere. Det viste sig dog at vaere til min fordel. I top 16 fik jeg nemlig en japansk faegter (Timoto) der meget overraskende havde vundet over Husham Hindi Khaled fra Canada i top 32. Jeg var meget lettet over ikke at skulle faegte mod Khaled, der er en rigtig staerk faegter.

Timoto viste sig dog at vaere meget dygtigere end foerst antaget. Jeg havde selvfoelgelig undervuderet hans styrke fra start og kom bagud 7-4. Derefter lagde jeg press paa japaneren for at indhente forspringet. Jeg lavede lange angreb, eller fingerede lange angreb og derefter parade-ripost paa japanerens modangreb. Det virkede og jeg kom foran 11-9 midt i anden periode. Derefter begyndte jeg at vente paa Timoto, ligesom jeg havde gjor mod Carter. Det viste sig at Timoto ikke var interesseret i at lave noget som helst foer 15 sekunder foer tid hvor han begyndte at angribe. Der var dog for sent og jeg kunne tage et par parade-riposter, mens hans angreb lykkedes et par gange. Kampen sluttede 13-11.

I finalen ventede Okazaki fra Japan. Okazaki er OL-deltager fra Sydney og tidligere bronzemedalist fra World Cupppen i Venedig. Desuden havde han lige vundet stort over Kruse (GBR), og jeg vidste at der ventede endnu en svaer kamp. Kruse havde brokket sig meget over at Okazaki daekkede sit traeffefelt med venstre haand og sin maske, saa jeg bad om to haanddommere fra kampens start. Det viste sig dog ikke at hjaelpe stort, da min haanddommer i foerste periode var japaner. Okazaki kom foran 11-4 paa 11 modangreb hvor han parerede skiftevis med sin maske, skiftevis med sin venstre haand (han er hoejrehaandsfaegter) og sidedommeren sagde ingenting. Jeg var rasende. Efter foerste periode blev min sidedommer dog skiftet ud med en kuwaiter, og det aendrede vaesentligt ved tingene. Hver gang jeg angreb fik Okazaki roedt kort for at daekke traeffeltet paa ulovlig vis. Det var dog for sent at aendre udfaldet af kampen og Okazaki vandt 15-11.

Alt i alt er jeg dog meget tilfreds med min placering. Jeg endte paa en 5te plads hvilket er mit bedste World Cup-resultat til dato. Det vigtigste var dog at jeg faegtede, hvad jeg selv foelte var den bedste faegtning jeg nogensinde har praesteret. Desuden rykker jeg vaesentligt op ad verdensranglisten til nr. 52. Det maa derfor saaledes siges at vaere en meget tilfredsstillende praestation, og jeg synes det tyder godt for fremtiden.

I morgen gaar turen hjem til Koebenhavn efter et kort stop-over i Shanghai.
I maa alle ha det godt til vi ses.

KH Alexander

En kommentar to “Rapport fra World Cup i Tokyo 2005”

  1. Casper said

    Hey Alex

    Godt at se at resultaterne forbedres år for år! – Lad os håbe på nogle medaljer her i den kommende sæson!

    Casper

Skriv en kommentar